Handelsbetingelser
Generelle oplysninger
Virksomhed: Sky Spa ApS
CVR-nr.: 46404947
Adresse: AC Hotel Bella Sky Copenhagen, Martha Christensens Vej 5, 2300 Kbh S
Telefon: +45 23 27 26 58
E-mail: info@skyspa.dk
Disse handelsbetingelser gælder for køb og brug af ydelser hos Sky Spa, både via vores hjemmeside og ved fysisk fremmøde.
Ydelser
Sky Spa tilbyder udelukkende behandlingsydelser inden for:
- Fysiurgisk massage
- Saunagus/dampbad
- Abonnementer
- Klippekort
- Forudbetalte behandlinger og ydelser
Alle ydelser er personlige og må ikke overdrages til andre, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Helbred, oplysningspligt og ansvar
Kunden har pligt til inden behandling at oplyse om forhold, der kan have betydning for Saunagusen, behandlingen og adgang til spaområdet, herunder (men ikke begrænset til):
- Graviditet
- Skader eller sygdomme
- Kroniske lidelser
- Medicinforbrug
- Smerter, operationer eller fysiske begrænsninger
Behandlingen sker på baggrund af de oplysninger, kunden selv giver.
Deltagelse i behandlinger sker på eget ansvar, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
Sky Spa påtager sig intet ansvar for tab af personlige genstande eller værdier, som medbringes i vores faciliteter. Vi anbefaler, at du benytter vores skabe med lås til opbevaring af dine ejendele under dit ophold. Ved indbrud i et af de ovenstående skabe kan Sky Spa ikke holdes ansvarlig, men vil bidrage i en evt. politiundersøgelse af evt. tyveri ved at udlevere overvågningsvideo mv.
Priser
Alle priser er angivet i DKK.
Vi forbeholder os retten til at ændre priser. Prisændringer påvirker ikke allerede købte ydelser.
For abonnementer varsles prisændringer minimum 30 dage før ikrafttrædelse.
Betaling
Vi modtager betaling via:
- Dankort / Visa / Mastercard / MobilePay / diverse udenlandske kort
Betaling sker:
- Abonnementer: Løbende forud pr. betalingsperiode
- Klippekort & forudbetaling: Ved køb
Abonnementer
- Abonnementer er løbende og fornyes automatisk.
- Du kan opsige dit medlemskab ved at kontakte vores kundeservice på info@skyspa.dk. Opsigelsesperioden er løbende måned + 1 måned. Bemærk der er en bindingsperiode på 3 måneder fra købsdato.
- Opsigelse sker via info@skyspa.dk.
- Medlemskaber kan ikke sættes i bero. Ved opsigelse vil man skulle skrive sig på en evt. venteliste ved ønsket genanvendelse
Der gives ikke refundering for allerede betalte eller påbegyndte perioder.
Venteliste
Såfremt der ikke er ledige medlemspladser, tilbydes mulighed for opskrivning på venteliste mod betaling af et ventelistegebyr. Vi optager nye medlemmer løbende. Din plads på ventelisten giver dig en prioriteret mulighed for at blive medlem.
Ved opskrivning på ventelisten accepterer man automatisk oprykning til aktivt medlemskab. Det vil sige, at man automatisk bliver medlem så snart en plads bliver ledig. Betaling for medlemskabet iværksættes herefter i overensstemmelse med de til enhver tid gældende priser og vilkår.
Ventelisten administreres som en automatisk opskrivningsliste i den rækkefølge, den er oprettet. Ønsker medlemmet ikke automatisk oprykning, påhviler det medlemmet selv at framelde sig ventelisten inden oprykning sker. Ved framelding refunderes ventelistegebyret ikke.
Klippekort og forudbetalte behandlinger
- Gyldighed: 12 måneder fra købsdato, medmindre andet er angivet.
- Ubrugte klip udløber automatisk ved udløbsdato.
- Klippekort og forudbetalinger kan ikke ombyttes til kontanter.
Booking, aflysning og udeblivelse
Aflysning skal ske senest 24 timer før aftalt behandling.
Ved:
- manglende eller for sen aflysning
- udeblivelse
forbeholder vi os retten til at:
- fratrække ét klip
- eller opkræve fuld betaling
Regler for klippekort & gæstepas
Klippekort og gæstepas er personlige og kan ikke overdrages til andre. De kan ikke byttes til kontanter og skal anvendes inden for den gyldighedsperiode, der er angivet ved købet. Eventuelle resterende klip på klippekort refunderes ikke efter udløb.
Åbningstider
Vi tager forbehold for at kunne ændre åbningstider i Sky Spa. Dette vil blive varslet med minimum 3 uger forinden ændringen træder i kraft.
Adgang til faciliteterne i Sky Spa
Vi tager forbehold for at saunaen, dampbadet og omklædningsfaciliteter kan være fuldt belagt, og der dermed ikke er plads til at kunne benytte vores faciliteter på det af medlemmet ønskede tidspunkt. Kommer man forgæves kan Sky Spa ikke holdes økonomisk ansvarlig.
Saunagus/Dampbad
Når saunaen eller dampbadet anvendes til saunagus, vil saunaen eller dampbadet være lukket. Sky Spa kan ikke drages til ansvar for økonomisk kompensation for at medlemmer ikke kan benytte faciliteterne i Sky Spa under disse sessioner.
Fortrydelsesret
Ved onlinekøb har du 14 dages fortrydelsesret jf. forbrugeraftaleloven.
Fortrydelsesretten bortfalder, hvis:
- behandlingen er påbegyndt
- kunden har accepteret opstart før fortrydelsesfristens udløb
Fortrydelse skal ske skriftligt til info@skyspa.dk.
Reklamation
Hvis du oplever mangler ved en ydelse, skal du kontakte os hurtigst muligt.
Reklamationer behandles efter købelovens regler.
Personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
Se vores Privatlivspolitik på hjemmesiden.
Lovvalg og værneting
Handelsbetingelserne er underlagt dansk ret.
Tvister afgøres ved danske domstole.